Kontakt mig på english4u@outlook.dk
Jeg har undervist i engelsk på alle klassetrin siden 1994. Jeg tog engelskvejlederuddannelsen fra 2007 - 2010. Jeg har arbejdet på to skoler i min lærergerning, nemlig 6 år på Nibe skole og 18 år på Gug skole. De sidste år på Gug skole fra 2013 - 2017 var jeg deltids på UCN, CFU og Gug skole. I de sidste 3 år var jeg på Aalborg skoleforvaltning en dag om ugen. Jeg har siden marts 2017 været fuldtid på UCN, CFU. I 2015 begyndte jeg at læse en master i IT og læring på AAU og afsluttede i 2018. I perioden fra 2013 - 2014 lavede jeg et lærebogssystem til engelsk i 1. og 2. klasse sammen med Jane Dürr Jensen og Tanja Lundholm Christensen for forlaget Meloni . Systemet findes fra 1. - 3. klasse. Det var rigtig spændende, men nu kunne jeg godt tænke mig at få samlet de materialer, jeg har lavet i tidens løb, så derfor denne hjemmeside. Jeg kunne også godt tænke mig, at lave noget nyt, så det vil der selvfølgelig også være plads til.
Jeg har endvidere sammen med Jane Dürr Jensen lavet nogle forløb til Clios engelskportal 7. - 10. klasse.